
Kunde
Leverancer
Musikrettigheder gentænkt til en digital virkelighed
Nye krav i branchen og øgede digitale forventninger kaldte på en forandring. Derfor indgik Koda et samarbejde med os om at forenkle og fremtidssikre deres digitale univers. Sammen har vi skabt en mere klart og sammenhængende løsning, der understøtter Kodas ambitioner - og gør musikrettigheder lettere at forstå for dem, der skaber, administrerer og er afhængige af dem. Den nye platform styrker Kodas arbejde med gennemsigtighed og fair vilkår og bidrager samtidig til et stærkere musikliv og et mere bæredygtigt økonomisk fundament for alle involverede.

I et komplekst landskab af musikrettigheder, aftaler og indtægtsstrømme arbejder Koda målrettet for at skabe enkelhed og overblik.

At forme fremtiden for en kompleks musikbranche
Koda spiller en afgørende rolle i det danske musikøkosystem ved at sikre fair betaling til mere end 51.000 komponister, sangskrivere og musikforlag. Ambitionen er klar: at være blandt verdens førende rettighedsorganisationer.
Med en ny digital strategi ønsker Koda at kommunikere mere tydeligt om musikbranchens kompleksitet og gøre håndteringen af musikrettigheder mere enkel for kunstnere, forlag og samarbejdspartnere. Målet er en musikbranche, der er bæredygtig - socialt, miljømæssigt og økonomisk.


Et digitalt skifte mod klarhed og innovation
Projektet var ikke en total genopbygning, men et strategisk redesign som en del af Kodas nye digitale retning. Med afsæt i det eksisterende fundament har vi skabt et hurtigere, mere intuitivt og gnidningsfrit digitalt univers.
Vi udviklede en produktstrategi, der omsætter kompleksitet til struktur og retning - baseret på brugerindsigt, en ny navigationsmodel og et fleksibelt designsystem, der kan udvikle sig i takt med Koda.
Den nye side er bygget med brugerne i centrum. Gennem brugertests og dataindsigter identificerede vi de største udfordringer og traf velovervejede designvalg.
Resultatet er en digital oplevelse, der imødekommer alle Kodas målgrupper - fra førstegangsbesøgende til erfarne medlemmer - med klar og intuitiv vejledning hele vejen. Et design funderet i gennemsigtighed og tillid gør det nemmere at navigere og lettere at forstå.
“Samarbejdet med Adapt har accelereret udviklingen af vores nye hjemmeside. Gennem grundige brugertests og en gentænkning af vores digitale kommunikation har de hjulpet os med at skabe en mere brugervenlig og målrettet digital oplevelse.”Irene Hygum Pedersen, Teamleder - IT & Projekter, Koda

Et skalerbart designsystem, der holder
Kodas nye hjemmeside markerer et tydeligt strategisk skifte mod en mere brugercentreret digital tilstedeværelse. I kernen står et modulært og skalerbart designsystem, der understøtter Kodas opdaterede visuelle identitet og sikrer en sammenhængende oplevelse på tværs af digitale flader.
Løsningen er skabt til både at holde og udvikle sig. Den lægger et solidt fundament for langsigtet vækst og gør det lettere for Koda at udvide og styrke deres digitale univers i takt med øget rækkevidde og indflydelse.


“Et designsystem handler ikke kun om dokumentation. Det er et genanvendeligt fundament, der sikrer en sammenhængende og konsistent oplevelse for Kodas brugere.”Mette Gry Schmidt, Lead Product Designer, Adapt

Design med fokus på brugerne
Designsystemet giver Koda fleksibilitet til at udtrykke sig - uden at gå på kompromis med klarhed og konsistens. Det handler ikke kun om farver og komponenter, men om bedre kommunikation, bedre arbejdsgange og stærkere relation til brugerne.



Med inspiration fra logoets geometri er interfacet designet til at omsætte form og farver til intuitive overgange og interaktioner.

Takten fortsætter
Projektet markerer begyndelsen på Kodas digitale udvikling. Samarbejdet mellem Koda og Adapt fortsætter - og vokser i takt med ambitionerne.
Det nye digitale univers danner rammen for alt det, der følger - fra brugercentreret strategi til bæredygtige designprincipper.
Kontakt os
Har du spørgsmål - eller lyst til en snak? Vi er klar.

Ask Hybel
Executive Advisor