Et simpelt købsflow baseret på Conversational UI

Tryg er med sine mere end 3 mio. kunder et af de største forsikringsselskaber i Norden, og deres digitale forretning vokser. Vi gik sammen med dem for at udvikle en online version af Tryghedspakken med et skarpt fokus på brugeroplevelsen af et ellers meget komplekst produkt. 

The Purpose

Tryg ville give potentielle kunder mulighed for at købe Trygs produkter online, særligt deres Tryghedspakke. Tryghedspakken er en sammensætning af flere produkter og gør at kunden kan pakketere sit forsikringskøb og derigennem opnå rabatter. Den enkelthed der er i produktet, kom ikke til udtryk i den oprindelige digitale købsløsning. Derfor var der fra starten et stort fokus på at nedbryde kompleksitet, og skabe en positiv og let forståelig brugeroplevelse. 

Quote

Det var en kæmpe udfordring at bygge et dynamisk købsflow, hvor et af kravene var, at Tryg selv skulle kunne styre alle elementer i flowet inklusiv felter, API kald, steps osv. Derudover havde vi også en meget stram deadline. Men teamet arbejdede dedikeret og intensivt fra dag et, og jeg er meget stolt af, at vi nåede i mål til tiden med et virkelig gennemarbejdet produkt.

Christian Esbensen
Developer in Adapt

The Approach

Opgaven bestod først og fremmest i at skabe et mere enkelt og forståeligt købsflow, der samtidig skulle spille ind i hele Trygs univers. Conversational design blev frameworket for det nye købsflow, hvor brugerne bliver stillet spørgsmål som guider dem step-by-step igennem processen. I denne proces fik vi ryddet godt og grundigt op i Trygs data, og designede en løsning, der passer til størstedelen af Danmarks befolkning. Faktisk fik vi reduceret og strømlinet købsflowet fra 32 steps til 8 steps.

The Solution

Tryg har fået bygget et fundament til at kunne sælge alle deres forsikringer online og er startet med det mest komplekse af dem. De har fået udviklet et simpelt og forståeligt købsflow i React, som gør det muligt for potentielle kunder at betjene sig selv online. Det betyder de har et let tilgængeligt købsflow online, der bl.a. har reduceret opkaldene til kundeservice.

 

tryg.dk

Quote

Vi har haft et godt og tæt samarbejde med Adapt, hvor der fra starten af har været en klar rollefordeling. Det betød, at vi havde mulighed for hurtig eksekvering, som var et vores ønsker fra start af. Vi er meget tilfredse med resultatet og kan varmt anbefale Adapt som digital samarbejdspartner. 

Jens Petersen 
Online Chef i Tryg