UX Designer

Vores geniale UX designere er en kæmpe del af vores kreative epicenter, og vores team i København mangler endnu en brilliant UX’er til at skubbe udviklingen, og gøre den digitale verden til et bedre sted. Vi tænker det kunne være dig, ikk? 

Om stillingen

Som UX designer er du en del af et team bestående af digitale designere, udviklere, project managers og researchere, der udfører en lang række forskellige design-opgaver, for nogle af Danmarks største brands. Samtidig er du også en del af vores UX team, så du har altid masser af sparring, og et hold omkring dig, der får din udvikling til at eksplodere. 

Helt kort, så forventer vi, at du indgår på lige fod med os andre. Du er digital i din DNA, du ved hvad ‘agile’ er - og er klar til at lære, hvordan man arbejder ‘agilt’ - og så er du klar til at have dine egne projekter, hvor du er nøglepersonen fra start til slut. Du kommer til at afholde workshops, og du ved, hvordan man skaber overblik over en kundes krav til en løsning. 

Godt, så er der styr på det, så kan vi jo gå videre til, hvad du kommer til at få fingrene i. 

Du kommer til at arbejde med...

  • identificering af brugerbehov 
  • konceptudvikling 
  • facilitering af workshops 
  • brugeradfærd
  • brugerinddragelse
  • dataanalyser 
  • prototyping 
  • user stories 
  • kvalitetssikring

Dig, dig, dig

Godt så. Sagen er den, at vi ved allerede en masse om, hvad du kommer til at lave, og vi har også lidt en ide om, hvad du allerede har været igennem. Du kommer selvfølgelig til at sætte dit eget præg på vores vej mod en bedre digital verden, men for at trække dit læs, er det nok bedst hvis du:

  • Har en relevant uddannelse, eller allerede har et par års erfaring med UX
  • Elsker ansvar, og er skarp til at arbejde med en høj grad af frihed
  • Kan jonglere med flere kunder og projekter samtidig
  • Har fremragende kundekontakt
  • Kan se værdien af data og brugerinddragelse
  • Kan overskue komplekse projekter - og skabe en struktur 
Illustration by Art Director Jeff Kristiansen

Join us, or else…!

Ok, så hvad skal du så vide om os? Udover at vi ligger solidt i førerfeltet af digital udvikling - og at vi dagligt kæmper for at gøre den digitale verden til et bedre sted - så er vi en skøn flok. Ærligt! Vi er internationale, med 6 kontorer placeret strategisk rundt om i verden, og du kommer til at sidde på vores kontor i København. Vi samarbejder med vores kunder, vi sætter tillid højt, og vi knokler - og det gør du også. 

Spørgsmål rettes til...

Hvis du har spørgsmål, så hiv endelig fat i vores Managing Director, Rikke Frelle på +45 33 41 10 50. Ellers er det bare om at få sendt en ansøgning og CV. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt. 

Vi glæder os til at se, hvad du har haft fingrene i! 

Ansøg nu