Office assistant

Vi leder efter en serviceminded og smilende Office assistant til vores kontor i København. En mand eller kvinde, som vil være med til at sikre en høj kvalitet i vores køkkenfaciliteter, elsker at holde orden, er frisk på forefaldende opgaver og har lyst til at arbejde sammen med nogle af Danmarks bedste digitale strateger.

Om stillingen

Som vores nye Office assistant får du en meget vigtig og værdsat rolle for alle hos Adapt. Vi sætter pris på din hjælp og nyder, at vi har dig til at hjælpe med os med at få hverdagen til at køre rundt.

Du kommer bl.a. til at hjælpe os med at fremstå snorlige og servicere vores super søde, men travle kollegaer. Vi bor på flere sale, og derfor vil du skulle bevæge dig rundt på flere etager. Du er ikke bange for at tage fat og hjælpe til der, hvor der er behov. Men vigtigst af alt er dit altid gode humør, som smitter af på dine omgivelser.

Vi forestiller os, at du måske er har erfaring fra lignende stillinger og gerne vil gøre en forskel for en masse glade og dygtige mennesker. Du elsker at holde orden, at servicere andre og sikre, at vi har et hold af glade køkkenbesøgende og spisende gæster.

Det er en stilling på 37,5 timer, hvor du har timer fra 8:00-16:00 mandag til fredag. Godt, så er der styr på det, så kan vi jo gå videre til, hvad du kommer til at få fingrene i.

Du kommer til at arbejde med…

  • Opsætning, vedligeholdelse og nedtagning af den daglige frokostbuffet
  • Holde orden i og rengøre køkkenfaciliteterne, samt vores lounge og fællesområder
  • Fylde drikkevarer i køleskabe
  • Klargøre mødelokaler før og efter møder
  • Distribuere post internt i virksomheden
  • Tage imod gæster og vise dem til rette
  • Bestille varer fra vores forskellige leverandører
  • Derudover kan der være forskellige ad hoc opgaver, som du er klar til at kaste dig over.

Dig, dig, dig

Godt så. Sagen er den, at vi ved allerede en masse om hvad du kommer til at lave, og vi har også lidt en ide om, hvad du allerede har været igennem. Du kommer selvfølgelig til at sætte dit eget præg på stillingen, men for at trække dit læs, er det nok bedst, hvis du kan tjekke det følgende af:

  • Har en veludviklet ordenssans
  • Kan lide at gå til hånde og ikke er bange for at tage fat
  • Har et højt serviceniveau
  • Er mødestabil
  • Er seriøs og ansvarsbevidst
  • Et godt humør der smitter af på dine omgivelser.
     

Kulturen

Vi er meget sociale, og sjældent går en måned forbi uden en Adapt-begivenhed af en eller anden art. Vi holder store fester hvert år, hvor vi inviterer både vores kunder og venner. Fredagsbarer, både planlagte og spontane, er en almindelig ting hos Adapt. Vi har en årlig strategi tur til et sted i Europa hvor vi nyder hinandens selskab og snakker om fremtiden for virksomheden.
 

Join us, or else…!

Ok, så hvad skal du så vide om os? Udover at vi ligger solidt i førerfeltet af digital udvikling - og at vi dagligt kæmper for at gøre den digitale verden til et bedre sted - så er vi en skøn flok. Ærligt! Vi er også internationale, med 6 kontorer placeret strategisk rundt om i verden, og du kommer til at sidde på vores kontor i København. 

Vi samarbejder med vores kunder, vi sætter tillid højt, og vi knokler - og det gør du også. 

Spørgsmål rettes til... 

Hvis du har spørgsmål, så hiv endelig fat i Frank Hansen på + 45 33 41 10 50. Ellers, så er det bare om at få sendt en mail med ansøgning og CV afsted til career@adapt.dk med emnet ”Office assistant”. Ansøgningsfristen er d. 5. september 2019. Opstart er d. 1. oktober 2019.
 

Career@adaptagency.com