SPORTMASTER brillerede til dette års Black Friday

Vi har forberedt os grundigt til dette års Black Friday, som er en af de travleste perioder på året. Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, proklamerede da også i dagene op til, at det ville blive den største salgsdag nogensinde i Danmark. Og det blev det i den grad også for SPORTMASTER, som igen i år slog flere rekorder.

Hvis du læste vores blogpost om Black Friday sidste år, ville du kunne læse, at performance hele tiden har været et fokus for os og SPORTMASTER – og især i dagene op til Black Friday. Og i år var ingen undtagelse. 

Imponerende tal

SPORTMASTER har sat nye rekorder for antallet af samtidige besøgende (det som Google Analytics kalder for concurrent users). Her tæller vi 270% flere brugere sammenlignet med Black Friday sidste år. Og dette vel og mærke uden at sitet (eller endnu vigtigere - brugerne) var påvirket af det. Det kan derfor godt betale sig at forberede sig godt til en salgsdag som denne. 

Og nok det mest interessante tal er så, om SPORTMASTER har øget deres salg. Og igen er rekorden slået. Sammenlignet med sidste år har SPORTMASTER øget deres salg på Black Friday alene med 27%. Og i hele Black Friday perioden med 41 %. 

Men hvad har vi så reelt gjort for performance på sitet?

SPORTMASTER er et stort site, og der bliver hele tiden udviklet på sitet. Jo mere der udvikles på sitet, desto langsommere bliver det. Men vi har løbende ryddet op på sitet efter eventuelle launches, så det hele tiden har været optimeret ift. site speed. Under selve Black Friday kampagnen havde vi overvågning på sitet, så vi hele tiden var på forkant, og kunne fikse småting, hvis det blev aktuelt.

Vi har i samarbejde med SPORTMASTER haft et tæt samarbejde omkring diverse kampagnetiltag. Vi vidste hvornår de sendte mails ud, oprettede Google Ads kampagner m.m., så vi var forberedte på den eventuelle belastning. Derudover har vi selvfølgelig arbejdet med SEO, load time, og haft fokus på lazy loading, som betyder, at siden kun loader det indhold, som bliver præsenteret for kunden. 

I den mere tekniske afdeling, kan vi løfte sløret for et par af de ting, vi har gjort, for at SPORTMASTER igen kunne outperforme deres egne målsætninger: 

  • Vi har sikret, at Varnish cachen kan cache på trods af kampagne og tracking parametre fra Google og andre 3. parts systemer
  • SPORTMASTER webshoppens clustere blev under Black Friday ugen opskaleret, så den var ca. 4 gange så stor som den plejer.
     

Et partnerskab der giver mening

Alt i alt har Black Friday været en kæmpe succes, og det er en kæmpe præstation, da konkurrencen år efter år bliver hårdere. Vi er utrolig stolte af at kunne hjælpe SPORTMASTER med at ligge forrest i feltet, år efter år.