Sløve sites slagter din forretning 

Et websites hastighed er afgørende for virksomheder på tværs af alle brancher, og på det seneste har der været meget fokus på hastigheden på mobilsites, og brugervenlige mobile websites generelt. Google har nu udgivet en rapport, der analyserer og detaljerer de top 500 besøgte websteder inden for retail, finance og travel i hele Europa, Mellemøsten og Afrika for at afgøre, hvem der er "mobile masters".

Denne rapport kommer i kølvandet på en rapport fra sidste år, hvor Google rangerede Danmark på en 13. plads i en undersøgelse af websites’ hastighed i hele Europa. Vi kan ikke bare sidde den her ud - så lad os se på nogle af tallene. I 2006 forventede den ‘gennemsnitlige’ bruger, at et website loadede på 4 sekunder. I dag forventer den samme bruger, at siden loader på 2 sekunder eller mindre. Langsom load tid fører til utilfredshed oftere end nogen anden faktor. 

I 2006 forventede den ‘gennemsnitlige’ bruger, at et website loadede på 4 sekunder. I dag forventer den samme bruger, at siden loader på 2 sekunder eller mindre.

Men hvad betyder et par sekunder fra eller til? Er det virkelig så vigtigt? JA, det ér vigtigt. En af Aberdeen Benchmarks rapporter viser, at en forsinkelse på 1 sekund resulterer i 11% færre sidevisninger, 16% dårligere kundetilfredshed og et konverteringstab på 7%. Derfor lægger vi ret stor vægt på, at vores kunders sites loader hurtigt.

Peak performance - hele tiden

Vi har holdt øje med de tal i lang tid, og målt vores kunders sites nøje, for at kunne forbedre dem hele tiden. I september 2017 lancerede vi, i samarbejde med SPORTMASTER, deres nye website www.sportmaster.dk, hvor vi i udviklingsfasen har haft ét mål for øje: performance. Under visionen “effortless shopping experience” har vi nedbragt load tiden på sitet samt optimeret den oplevede hastighed. Hastighed kan nemlig anskues fra flere forskellige parametre.
 

Need for speed

Ét parameter er hastigheden på at loade en side med alt dens content (billeder, video, udseende etc). Den tid er vigtig for både brugeroplevelsen, men især også for hvordan sitets placering er hos Google og andre søgemaskiner.

"Vi havde et mål for øje i udviklingsfasen: Performance"

Et andet parameter er den oplevede hastighed for brugeren. Der har vi haft fokus på at loade de vigtigste elementer først. Det gør, at brugeren har en følelse af, at websitet er loadet hurtigt, men endnu vigtigere er det, at sitet er skiftet fra en traditionel “load-siden-fra-server-hver-gang” til en applikation, der kører lokalt i browseren på folks computere. Det gør, at sitet og oplevelsen er meget hurtigere for brugeren, når man efterfølgende navigerer og interagerer med sitet.

Så det er da muligt, at mange danske sites loader langsomt, men vi gør netop en dyd ud af undgå dette, da vi kender konsekvenserne af det. Så hvis du har brug for hjælp til at forbedre load tiden på dit eksisterende website, står vi klar til at hjælpe dig.  

Kontakt

Tommy Davis

COO, Adapt

hello@adaptagency.com