Hvordan kan tænke-højt-tests bruges til at skabe unikke indsigter?

I dette blogindlæg vil jeg fokusere på en af metoderne jeg praktiserer når der foretages brugervenlighedstest, også kaldet “tænke-højt-tests”.

For uanset om det drejer sig om at få udviklet et website, en app eller en webshop, så spiller brugerinddragelse en større og større rolle! Det er vigtigt at indtænke brugerperspektiver i udviklingen af vores kunders digitale løsninger.

I efteråret foretog vi en række brugertest for blandt andet Sygeforsikring “danmark” og Vejdirektoratet. I begge tilfælde udførte jeg en brugertest af prototyper med udgangspunkt i metoden tænke-højt-test.

Hvad er en tænke-højt test?

Tænke-højt-test er en metode, der er velegnet til at kaste lys over brugervenligheden af f.eks. navigationen, findability og ikonografi, men kan også bruges til at undersøge en brugergruppes forhold til et brand eller et site.

Med tænke-højt-tests kan jeg udnytte den fordel, at interviewet foregår i 1:1 form, hvor respondenten ikke forstyrres af andres holdninger eller meninger undervejs. Jeg kan således lettere “grave” i deres opfattelser og tidligere oplevelser.

En tænke-højt-test er en usability klassiker, der baserer sig på en kombination af interview og adfærdsobservationer og altid foregår i et usability lab, hvor vores kunder kan følge med i, hvad der foregår fra den modsatte side af et énvejsspejl og gennem videooptagelser.

Hvordan foregår en tænke-højt-test?

Oftest deltager min. 5-6 brugere, da undersøgelser viser, at dette antal skaber de mest valide resultater, og fanger mellem 85% og 90% af brugervenlighedsproblemerne.

En tænke-højt-test består, groft sagt, af min. 3 dele. En indledende del, hvor jeg gennem dialog forsøger at skabe mig et billede af den pågældende persons generelle livsførelse. Dette gør jeg for bl.a. at kunne sætte deres adfærd under testen i en generel kontekst, men også for f.eks. at undersøge respondentens opfattelser af brandet eller konceptet.

Herefter styrer respondenten mus og tastatur, og begynder at interagere med den digitale løsning. Jeg giver brugeren en række opgaver, observerer hans/hendes reaktioner og spørger ind undervejs, hvad han/hun tænker om de elementer vi går igennem - deraf navnet tænke-højt-test!

Sidst samler jeg op på brugerens oplevelse i et afsluttende interview, hvor jeg får respondenten til at opsummere sine tanker og opfordrer ham/hende til at forholde sig intellektuelt til oplevelsen. Denne type test skaber altid gode resultater!

Alle undersøgelser udmunder i en rapport, der opsummerer og prioriterer indsigterne - og giver operative anbefalinger til implementering. Oftest afsluttes projektet ved en afrapporterings workshop - eller møde, hvor jeg gennemgår rapporten og resultaterne, for de interessenter der måtte være i virksomheden.

Vores kunder får konkrete resultater med en tænke-højt-test

For Sygesikring ‘danmark’ medvirkede analysen til konkrete forandringer i rækkefølgen af deres indmeldelsesflow. Ændringer betyder bedre konverteringer blot på baggrund af rækkefølgen af elementerne. Tænke-højt-testen førte også til unikke indsigter om opfattelsen af brandet Sygesikring ‘danmark’, der i det lange løb kan indtænkes i forhold til hele organisationens aktiviteter.

Den prototype, som Vejdirektoratet fik testet, var baseret på en ny og anderledes tilgang til at modtage trafikinfo på en app. I løbet af testforløbet, hvor 6 pendlere testede app’en i usability lab’et, blev det synligt hvor app’en fungerede, og hvor brugerne havde behov for at blive holdt lidt mere i hånden.

På denne måde kan en tænke-højt-test også benyttes til at se, hvor kreative vi kan være i selve designprocessen uden at gå på kompromis med at være i øjenhøjde med vores brugere.

Hvis du har spørgsmål til blogindlægget eller ønsker mere viden omkring metoden tænke-højt test, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Kontakt

Nanna Gelineck 
Senior Insights Consultant

hello@adaptagency.com