Design Sprints og hvorfor de er awesome!

I løbet af de sidste par år har vi set Design Sprints gå fra at være noget nyt og spændende, som typisk hørte til blandt start-ups, til at være noget større organisationer gør mere og mere. Vi har gennemført design sprints i årevis, og derfor tænkte vi, at vi ville dele et par af de ‘what’s and why’s’ bag brugen af ​​sprints i vores arbejde. 

Så, hvad er et design sprint egentlig?

Det er, kort sagt, en metode til at besvare kritiske forretningsspørgsmål og udfordringer gennem design, prototyper og tests af ideer, der trækker på relevante eksperter og stakeholders. Det er en metode udviklet af Google Ventures, og er en slags "greatest hits"-blanding af designtænkning, innovation, adfærdsvidenskab og forretningsstrategi, som alle er pakket i en 5-dages proces, som et team kan bruge. Når først man kommer ind i det, eller får en ekspert til at hjælpe, er det en sindssygt effektiv måde at arbejde på et projekt på.

Et overblik over de 5 trin i et design sprint

For at hjælpe med at gøre det en anelse mere spiseligt, så kan du nedenfor se processens dele. Sprints er typisk opdelt i dage - eller trin om man vil. De er som følger:

  1. Map - her bliver udfordringerne afdækket og nedbrudt.
  2. Sketch - her bliver de primære udfordringer udvalgt, og mulighederne bliver skitseret.
  3. Decide - det er her, at beslutninger om hvilke ideer man arbejder videre med bliver taget.
  4. Prototype - det er her prototypen af ideen, eller ideerne, bliver designet og lavet.
  5. Test - her bliver prototypen testet på målgruppen, feedback bliver samlet, og prototypen justeres i overensstemmelse hermed.

Design sprint by Google Ventures, from the book Sprint

Design sprint af Google Ventures, fra bogen Sprint

Hvorfor og hvordan vi arbejder med design sprints

Vi har nok alle været der - at arbejde på et projekt, der trækker ud, der træffes ingen beslutninger, og hele projektet er mere eller mindre stagneret. Og ja det kan også ske i et design sprint, men det er i vores erfaring en utrolig sjælden ting, netop på grund af rammerne, der følger med design sprints.

Vores, egentlig ret enkle, tilgang til hele konceptet med design sprints er, at det er en metode til at komme et sted hen, en ramme for progression. Vi bruger sprints til at hjælpe vores kunder med at skabe konkrete koncepter og implementerbare løsninger, og til at teste ideer om slutbrugerne. Det er en fleksibel ramme, og vi har lavet masser af design sprints, der er skræddersyet specifikt til hver kunde. Det vi prøver at sige er, hvis du har brug for hjælp til et digitalt projekt, så er oddsene for, at vi har lavet noget lignende, ret gode. Vi kan hjælpe dig med at få projektet i luften. Det lyder lækkert, når vi siger det på den måde, ikk?

Kontakt

Elin Linding

UX Lead & Strategist

hello@adaptagency.com