3 ecommerce tips, der booster dine resultater

Adapts optimeringsteam arbejder til dagligt med, at analysere og optimere ecommerce performance. Vores erfaring viser, at der ofte er et par lavt hængende frugter som er nemme at implementere og som hurtigt giver resultater. Vi har samlet 3 stærke ideer til hvordan du kan optimere din webshop her. 

Tip 1) Udnyt Google’s big data til at optimere dine personaer, UX og medieindkøb

Det lyder meget fancy og besværligt, men du har højst sandsynligt denne data gratis tilgængeligt i Analytics allerede. Google indsamler som bekendt ikke kun data om hvad de besøgende foretager sig på netop dit site, men også hvordan de generelt agerer online. Herefter bygger de en profil og gætter på hvilket segment hver enkelt bruger tilhører, hvilket bl.a består af alder, køn og interesser. I praksis betyder det, at Google højst sandsynligt kender din alder, køn og hvilket fodboldhold du hepper på!
Den gode nyhed er, at denne data er til rådighed gratis og den kan optimere din performance markant.

Sådan gør du.

Step 1) Log ind i Analytics -> Demographics -> Overview.
Her afsløres alder og køn på dine besøgende.

Analytics Demographics overview

Step 2) Gå til Age / Gender og aflæs hvilke segmenter, der har høj konverterings performance.

Age/gender Analytics

Step 3) Anvend denne viden i Adwords og Facebook til at købe ind i de segmenter med den højeste konverteringsperformance først.
Har du f.eks et fast Adwords eller Facebook budget er det hensigtsmæssigt først, at sørge for, at købe ind i de segmenter, som din data viser har en høj konverteringsperformance. På den måde kan effektiviteten af annonceringen øges markant selv med samme budget.

Dataen kan desuden bruges til, at bygge personaer ud fra. Når du ved hvem dine vigtigste kunder er, kan du også begynde at målrette content og UX præcis til dem.

Her ses et eksempel, hvor vi har bygget de 2 vigtigste hoved segmenter baseret på big data fra Google og efterfølgende brugt interviews, til at forstå segmenterne bedre.

Adwords segments

Nu er det overskueligt, at målrette content mod en klar målgruppe, hvor både pains og gains for hvert segment er identificeret.

Tip 2) Fremhæv din søgefunktion og skab klar kontrast

Søgefunktionen er kilden til en stor del af omsætningen for webshops. Søgningen minimerer ganske enkelt nødvendigheden for kliks for brugerne, hvilket mindsker frafaldsprocenten og øger konverteringsraten.

Her ses det hvordan brugere, der anvender søgefunktionen konverterer langt bedre end brugere der ikke gør. Dette mønster går igen på 95% af webshops vi arbejder med.

Google optimering

Derfor er det essentielt, at få så mange brugere som muligt til at anvende søgefunktionen. Dette gøres ganske enkelt ved at fremhæve søgebaren og skabe en klar kontrast på selve søgebaren.

Amazon har knækket koden og sørget for en lille header med en stor tydelig søgebar med klar kontrast på.

Amazon

To do:

Fremhæv din søgebar og skab en klar kontrast på søgefunktionen sammenlignet med de omkringliggende elementer. 

Tip 3) Optimér dine kategorisider

Kategorisider er ofte de vigtigste sider at optimere. Hvorfor? Fordi over 50% af trafikken typisk lander direkte ind på en kategoriside - helt uden om forsiden.

Her er det vigtigt, at forstå at de besøgende i mange tilfælde ikke kender dig, da de ofte kommer fra søgemaskiner og har søgt på generiske søgefraser. Det kan f.eks være en bruger der søger på en søgefrase i Google som “Nike sko mænd” og lander direkte ind hos en kategoriside hos Sportmaster.

Disse besøgende vil ofte ikke have en særlig præference for at handle hos Sportmaster eller være klar over hvilken service eller fordele de kan forvente, at modtage. Derfor er det vigtigt, først og fremmest at bekræfte brugeren i, at de er landet på den rigtige side og herefter at fortælle hvorfor brugeren netop skal handle hos jer.

Hos Sportmaster gøres det således:

Kunder søger på “Nike sko mænd” og lander på en kategoriside som indeholder Nike sko til mænd. Her bliver kunden præsenteret for tydelige USP’er med klare fordele for at handle hos Sportmaster, samt en relevant kategori med gode filtreringsmuligheder.

Sportmaster Adwords

Sådan identificerer du de kategorisider, der har højest værdi for din forretning.

Step 1) Log ind i Analytics -> Site content -> landing pages -> find de sider med mest trafik og indtjening

Analytics traffic


Step 2) Optimér de vigtigste sider med gode tekster, billeder, content og UX.

Nu er det op til dig om du vil bruge lidt tid på at teste vores idéer til optimering.
Idéerne er produceret af Adapts optimeringsenhed: Adapt Conversion. Vi hjælper ecommerce brands med, at udnytte deres digitale potentiale gennem datadrevet medieindkøb, konverteringsoptimering og analyse.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til ecommerce optimering, trafik eller digital analyse.

Kontakt

Klaus Jespersen Colding

Managing Director, Conversion 

hello@adaptagency.com