QA Test Specialist

Er du passioneret omkring digital produktudvikling, software kvalitet og kvalitetssikring? Har du øje for detaljen men samtidig evner at se software som en del af et større system? Drømmer du generelt om at gøre den digitale verden til et bedre og sjovere sted? Så er det dig, vi leder efter til vores kontor beliggende i København!

Om stillingen

I UX-afdelingen har vi det seneste års tid oplevet stor succes i vores ansættelse af QA-test studentermedhjælpere. Nu ønsker vi at tage vores QA og testprocesser til næste niveau, og derfor leder vi efter vores første fuldtids QA Test Specialist. Du vil derfor i høj grad være med til at præge retningen for softwarekvalitet og test i Adapt i fremtiden.

Rollen kræver derfor en vis grad af selvstændighed, hvor du er med til at definere testprocesser fra planlægning til release. Du har nogle års erfaring med professionel software-teststyring. Du er god til at kommunikere og præsentere dine idéer. Du nyder at arbejde med mennesker. Du er villig til at udfordre status quo og bringe nye ideer til bordet.

Du kommer til være en del af forskellige agile projektteams med udviklere, UX-specialister og designere. I disse skal du både være en del af udviklingen af nye produkter, ligeledes skal du kunne indgå i vedligeholdelsen af eksisterende løsninger.

Som test-specialist forventer vi også, at du kan indgå i konstruktiv dialog med udviklerne, og at du kan være en vigtig sparringspartner for erfarne såvel som nyuddannede.

Om dig

Vores krav til tech stack ændrer sig løbende. Så vi har ikke fastlagte krav til, hvad vi forventer af erfaring indenfor specifikke teknologier, men vi forventer, at du har mod på at fortsætte ad den vej, vi har lagt ud. Du kan nikke genkendende til de fleste af følgende:

  • Du har et par års erfaring med kvalitets- og funktionstests

  • Du har ideer til hvordan QA-processen bedst struktureres

  • Du har en systematisk og struktureret tilgang til dit arbejde

  • Du er vant til dialog og samarbejde med udviklere og har en vis teknisk forståelse

  • Du har erfaring med agile processer

  • Du kan lide at arbejde i et kollaborativt miljø, hvor åbne og ærlige diskussioner er en vigtig del af måden vi løser problemer

  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau

Om os

Ok, så hvad skal du så vide om os? Udover, at vi ligger solidt i førerfeltet af digital udvikling - og, at vi dagligt kæmper for at gøre den digitale verden til et bedre sted - så er vi en skøn flok. Ærligt! Vi er også internationale, med 3 kontorer placeret strategisk rundt om i verden. Du vil være tilknyttet vores kontor i København, hvor vi arbejder med søde, ambitiøse og meget forskellige kunder og brands såsom Interflora, Ørsted, Det Kongelige Teater, Sygeforsikring Danmark og mange flere.

For nylig introducerede vi "Work Away Wednesdays" hos Adapt. Det betyder, at man hver onsdag må arbejde hjemmefra, fra en café, kontoret eller hvor man har lyst til. Det er en dag dedikeret til fokuseret arbejde med ingen møder. Og en dag med fleksible arbejdstider, hvor du styrer, hvornår du vil arbejde.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du har spørgsmål, så hiv endelig fat i vores UX Director, Elin Linding Jørgensen - elin@adaptagency.com. Ellers, så er det bare om at få sendt din ansøgning og CV afsted

Vi holder løbende samtaler, så… hvad venter du på? Sæt i gang!